Hos Jensen og Nielsen Gruppen A/S opfører vi udelukkende projekter, vi selv har udviklet. Det betyder, at vi både er bygherre og udførende entreprenør, hvilket giver en unik sammenhæng i projekterne. Vi investerer i fremtiden og vores medarbejdere, og vi søger nu en projektleder, der vil bidrage til et godt fællesskab og sikre, at kvalitet og sikkerhed altid kommer først.
Vi står over for en spændende pipeline af nye projekter de kommende 5 år. I øjeblikket opfører vi ca. 50.000 m² boligbyggeri i Glostrup med dagligvarebutik, butiksgade og p-kælder fordelt på 2 faser
Din rolle hos os
Du bliver en del af Jensen og Nielsen Byggeri A/S, som er udførelsesbenet i forretningen. Som projektleder arbejder du med tværfaglig byggestyring fra projektering til aflevering og idriftsættelse med fokus på koordinering mellem fag, fremdrift og kvalitet.
Du indgår i et projektteam, hvor du får ansvar for egne entrepriser og væsentlige dele af projekterne og refererer til projektdirektøren, som du sparrer med om planlægning, økonomi og prioriteringer. Vi har base på vores projektkontor i Glostrup, hvor vi sidder i et professionelt kontormiljø helt tæt på byggeriet. Her bliver du en del af en flad organisation med korte beslutningsveje, hvor din faglige vurdering vægtes højt.
Dine primære opgaver
- Drive den faglige og økonomiske ledelse af egne entrepriser med ansvar for samarbejde, kvalitet og fremdrift på byggepladsen.
- Sikre overholdelse af tidsplaner, kvalitetskrav og gældende lovgivning.
- Samarbejde tæt med udviklingsafdelingen og rådgivere i overgangen fra projektering til udførelse.
- Bidrage til beslutninger om løsninger, metodevalg og prioriteringer i projektet.
- Sikre klar og tydelig kommunikation mellem alle parter.
Om dig
- Uddannet ingeniør, konstruktør eller tilsvarende.
- Minimum 6 års erfaring med bygge- eller projektledelse fra udførelsesfasen.
- Stærk i tværfaglig koordinering og kendskab til AB18.
- Fortrolig med IT-værktøjer som MS Project, Excel og Dalux.
- Du arbejder selvstændigt og struktureret og evner at bevare overblikket i en dynamisk hverdag.
- Som person er du positiv og konstruktiv og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.
Hvad vi tilbyder
- En professionel virksomhed i rivende udvikling, hvor vi hjælper hinanden med at løse opgaverne.
- Et selvstændigt ansvar tilpasset din erfaring.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Fleksibilitet i hverdagen – synlighed på byggepladsen er dog et krav.
- Flad organisation med korte beslutningsveje.
- Tæt sparring med engagerede kollegaer.
- Løn- og ansættelsesforhold fastsættes individuelt ud fra kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen? Du er velkommen til at kontakte projektdirektør Michael Birk på telefon 5168 5151 eller mail meb@jn-byggeri.dk.
Ansøgningsfrist: 1. april 2026. Send din ansøgning med opdaterext CV til meb@jn-byggeri.dk. Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning.
